Lej en mountainbike
Oplev naturen på en af vores fede udlejningscykler!
Udlevering og returnering sker på Feriecenter Slettestrand:
MTB udstyr til udlejning
Hvis du spørger os, er en tur på mountainbike den absolut sjoveste måde, at opleve naturen på! Og med det rigtige udstyr, bliver oplevelsen endnu bedre! Vores letvægts mountainbike er nøje udvalgt og passer perfekt til de fantastiske spor i Slettestrand, så du kan se frem til en sjov og behagelig tur med masser af flow og mod på at tackle sporets udfordringer.
Alle kan leje en mountainbike
Du behøver ikke at have prøvet mountainbike før, for at leje en mountainbike og køre en tur i Svinkløv Plantage. Her finder du nogle af Danmarks bedste mountainbike spor med noget til alle niveauer – også børnene! Derfor har vi selvfølgelig også børnecykler til udlejning, der passer børn helt ned til 5 år. For de mindste mountainbikere i familien, har du mulighed for at leje et af vores Feva Starseats, hvor børn i alderen 2-4 år kan køre med på forældrenes cykel.
Vores dygtige personale hjælper gerne med at planlægge en rute, der passer til dit niveau og ønsker til turen. Sporene i Svinkløv plantage er velmarkeret, og det er nemt at finde rundt på egen hånd. Med vores sporkort i lommen kan du nemt benytte dig af grusvejene til at cirkle tilbage til starten af din yndlings nedkørsel eller finde en smutvej hjem, når benene ikke kan mere!
Vi har styr på udstyret
Det er enormt vigtigt for os, at du får den bedste oplevelse, når du skal nyde en tur på de gode spor i området. Derfor sørger vi for, at alle cykler er i top stand. De bliver løbende udskiftet eller får en gennemgribende servicering hver vinter, ligesom vi selvfølgelig tjekker cyklerne efter hver udlejning og udføre løbende reparationer efter behov. Vi er seriøse om sikkerhed, og derfor er det påkrævet at køre med cykelhjelm, når du lejer en af vores cykler. Vi tilbyder gratis lån af en af vores SMITH cykelhjelme i forbindelse med din cykeludlejning – du er selvfølgelig også velkommen til at bruge din egen hjelm.
Alle vores udlejningscykler er med flade almindelige pedaler (flats), så du behøver ikke at have specielle cykelsko til turen – du kan sagtens komme af sted med almindelige kondi-sko. Vi har desværre ikke klik-pedaler til rådighed.
I receptionen kan du bl.a. købe sporkort, drikkedunk, snacks, reservedele, cykeltøj mm. Vi anbefaler at slutte turen af med en velfortjent kop kaffe og hjemmebagt kage, kold fadøl eller andet godt i Restaurant Slettestrand, mens du genoplever turens højdepunkter - vi kalder det #aftertrail!
Praktisk info, når du skal leje en mountainbike
- Vi anbefaler booking i god tid, da vores mountainbikes er meget populære!
- Hav din højde klar ved booking og brug størrelseguiden til at vælge den cykel, der passer til dig.
- Det er IKKE tilladt at cykle på stranden, og derfor heller ikke tilladt på vores udlejningcykler.
Betingelser for mountainbike udlejning i Slettestrand
- Når du kører tur, er det på eget ansvar.
- Stjålet eller mistet cykel erstattes af lejer.
- Knækket ramme erstattes af lejer.
- Punkterer du eller har du andre defekter, som gør at du ikke kan cykle hjem, skal du selv sørge for at få dig selv og din cykel tilbage til Slettestrand.
- Cykler skal afhentes og tilbageleveres i det aftalte tidsrum.
- Har du valgt ikke at tilkøbe forsikring ifm. med cykeludlejning, er erstatnings-/reparationspriser som følger:
- Lapning: 30 kr.
- Knækket kæde: 100 kr.
- Defekt bagskifter: 250 kr.
- Beskadiget gear drop: 250 kr.
- Lettere ekset hjul: 100 kr.
- Defekt hjul: 400 kr.
- Knækket saddel: 200 kr.
- Knækket bremsegreb: 150 kr.
- Knækket skiftegreb: 300 kr.
- Beskadiget hjelm: 100 kr.
Brug for hjælp?
Har du behov for hjælp eller vejledning i forbindelse med din mountainbike udlejning, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os! Ring på tlf. 9821 7044 eller skriv til os på mail@slettestrand.dk.
Vi glæder os til at se dig til kilometervis af oplevelser i Slettestrand! :)